Jeg bryder mig egentlig ikke om metoder, men min erfaring er, at de gør en forskel. Jeg bruger kun metoder, der er enkle og ukomplicerede, og som samtidigt giver et højt udbytte. Samtidigt har 30 år som professionel musiker givet mig erfaring i at improvisere – at tackle situationen på stående fod, og at byde det uventede velkommen.

De metoder, jeg arbejder med, er

• - Six Thinking Hats© (Edward de Bono)
• - Teori U (C. Otto Scharmer)
• - Mediation (Harvard’s 5-punkts model)
• - Ikke-Voldelig Kommunikation (Marshall B. Rosenberg)
• - NLP (Bandler & Grinder)
• - TOTE (Leonardo da Vinci’s målsætningsmetode)
• - Kunstgreb’s Innovationsmodel (Kunstgreb)
• - Talking Stick (Native Americans)

Det kan lyde forvirrende med så mange metodikker, men for mig er de alle ens – det er blot forskellige beskrivelser af de samme fænomen.

Som musiker ville jeg sige: Enten svinger det, eller også svinger det ikke. Enten spiller vi den samme sang, eller også spiller vi hver vores oven i hinanden. Hvad lyder bedst?