Ikke-Voldelig Kommunikation

Ikke-Voldelig Kommunikation (“Giraf-sprog”) er udviklet af Marshall B Rosenberg.

Grundantagelsen i Ikke-Voldelig Kommunikation (IVK) er, at vi alle er medfølende af natur, og at voldelige strategier – hvad enten de er verbale eller fysiske – er en tillært adfærd, som opstår og støttes i den kultur vi vokser op i. IVK peger på, at vi alle deler de samme grundlæggende menneskelige behov, og at hver af vores handlinger er en strategi for at opfylde et eller flere af disse behov.

De, der praktiserer IVK, har ofte fundet en større autenticitet i deres kommunikation og større forståelse for og dybere kontakt med deres medmennesker. Derfor er IVK meget egnet til konfliktløsning og forebyggelse af konflikter.