Talking Stick er en metode, der skaber en dyb og upartisk dialog, Metoden, som har været brugt af mange amerikanske indianerstammer som i hundreder af år, går i al sin enkelhed ud på,  at den, der holder Talking Stick’en, har retten til at tale. Når hun har sagt, hvad hun har at sige, rækker hun Talking Stick ud i gruppen, og den, der ønsker at tale efter hende, tager den. På denne måde går Talking Stick’en fra det ene individ til et andet, indtil alle, der ønsker at tale, er blevet hørt. Staven blev derefter sendt tilbage til mødelederen.

Nogle stammer brugte en taler fjer i stedet for en Talking Stick, andre stammer kunne have en fredspibe, en medicinpose, en hellig muslingeskal, eller en anden genstand, som de var blevet enige om symboliserede retten til at tale. Jeg har selv brugt en plastikpose med en knude på – med held. Uanset hvilket objekt, man bruger, sikrer Talking Stick’en respekten for retten til at have forskellige meninger. Den sikrer, at alle har frihed og mulighed for at sige, hvad der ligger ham, eller hende på hjerte, uden at skulle bekymre sig om at have i et skænderi.

Den, der holder Talking Stick’en har både ordet i sin magt  - og tavsheden. Det er kun den, der har Talking Stick i hånden, der må sige noget; alle andre forbliver tavse og lyttende.

Jeg har oplevet, at samtaler og debatter kan få en forbløffende dybde på relativt kort tid med denne enkle metode.